Tirsdag den 19. august 1980

På Lenin-skibsværftet var der hektisk aktivitet i den store sal ved indgangen. Et svensk tv-hold lavede tumult og ville absolut tale med både den nye og den gamle strejkekomité, men ikke mange havde tid til at tale med dem.

Der kom utallige henvendelser, som de aktive – ikke mindst Lech Walesa – hele tiden måtte tage sig af. På et møde i den fælles strejkekomité på Lenin-skibsværftet blev der udpeget tre medlemmer, som fik til opgave at overbringe amtsborgmesteren en liste med arbejdernes 21 krav og en opfordring til at starte forhandlinger mellem de strejkende og myndighederne.

Bogdan Lis, der havde lang erfaring som oppositionspolitiker, var én af dem, der blev udpeget, og sammen tog de fra værftsområdet og hen på Gdansk Rådhus, hvor de spurgte efter amtsborgmesteren, der også var formand for kommunistpartiet.

Borgmesteren havde ikke tid til at tale med de tre – han sad i møde med vicestatsminister Pyka, som allerede var kommet til byen. De sad nu og forhandlede med folk fra byens havnevæsen, Nordværftet (et andet skibsværft) og reparationsværftet, der også ligger i Gdansk. Det gik op for den 3 mand store delegation, som repræsenterede de fleste virksomheder i området, at den ikke var særligt velkommen på Rådhuset.

Pykas plan var at forhandle individuelt med de store arbejdspladser for at splitte det stærke sammenhold og lokke med store lønforhøjelser til gengæld. Det brugte regeringens chefforhandler dagen til, og om aftenen blev den fælles strejkekomité kontaktet med en uformel opfordring om at acceptere individuelle forhandlinger. Men det blev afvist kategorisk af den 18 mand store gruppe, der sammen med flere tusind arbejdere havde forskanset sig på Lenin-skibsværftet.