Mandag, den 25. august 1980

Flere af medlemmerne i den fælles strejkekomité startede dagen med at forberede forhandlingerne med borgmester Kolodziejski. Skibsværftet var præget af en særlig ro den dag – men også af en forventning om, at forhandlingerne med regeringen gik i den rigtige retning – at der var udsigt til en eller anden form for løsning. Men glæden forstummede, da der indløb rygter om, at telefon- og telexforbindelserne til og fra Gdansk nu igen var blevet afbrudt.

Det havde myndighederne lovet at afholde sig fra, og nu var det måske sket igen. Den lokale partiboss og borgmester vidste ikke besked, men han var godt klar over, at der var mange sovjettro partimedlemmer i den centrale ledelse, der ville sabotere forhandlingerne.

Imens spredte frustrationen på skibsværftet sig, og den fælles strejkekomité trådte sammen og besluttede enstemmigt at stoppe forhandlingerne, indtil alle telefon- og telexforbindelser til og fra byen blev genåbnet.

Den lokale borgmester tog efter en henvendelse fra strejkekomiteen på værftet kontakt til Warszawa for at få forbindelserne genåbnet. Først sidst på dagen kunne amtsborgmesteren gennem sine uformelle kanaler meddele, at kontakten til Szczecin var blevet genåbnet, og at forbindelsen til resten af Polen ville blive genåbnet i takt med, at forhandlingerne skred frem.

Igen måtte Lech Walesa sammenkalde strejkekomiteen og forelægge medlemmerne de nye oplysninger. Stemningen var oprørt, og der var fuld enighed om, at forhandlingerne under ingen omstændigheder ville blive genoptaget, før alle forbindelser var fuldt ud genåbnet.

I løbet af aftenen lykkedes det borgmester Kolodziejski og hans rådgiver at overbevise Lech Walesa og Bogdan Lis om, at telefonerne hurtigt ville blive åbnet. Han lovede desuden de strejkende, at de kunne få 20 minutters omtale i radio og tv-medierne dagen efter.

De aftalte at fortsætte forhandlingerne næste dag klokken 11, mens telefon- og telexforbindelserne efterhånden blev genetableret i løbet af natten.

Polske journalister siger undskyld

Strejken, som reelt var et udtryk for et oprør mod det polske styre, fik landets journalister på de statskontrollerede medier til at sende en erklæring til centralkomiteens presseafdeling med følgende indhold:

”Vi polske journalister, som har været til stede i Gdansk-området under strejken, erklærer, at mange af de oplysninger, der hidtil er givet, og frem for alt den måde, de er blevet kommenteret på, ikke har noget med de faktiske begivenheder at gøre.

En sådan tingenes tilstand spreder forvirring. Censuren og de manglende muligheder for at publicere materialer, der giver et sandt billede af situationen, berører os smerteligt og umuliggør en ærlig opfyldelse af vores professionelle forpligtelser. Vi mener, at samfundet bør have fyldestgørende informationer om alt, hvad der sker i landet, det kan kun fremme en løsning af konfliktsituationer og i fremtiden bidrage til samfundsudviklingen.

Underskrevet af journalisterne i Gdansk, den 25. august 1980.”