28. august 1980

28. august 1980 - De strejkende der har besat værftet sover overalt på skibsværftets område..jpg
De strejkende der har besat værftet sover overalt på skibsværftets område.
Internationale medier finder vej til Gdansk, for at følge med i opgøret mod Warszawa og Moskva.

Tirsdag, 5 maj 2009

Torsdag, den 28. august 1980

Verdenspressen til tredje forhandlingsrunde Der var journalister fra store dele af verdenspressen på skibsværftet i Gdansk, da regeringsdelegationen med vicestatschef Jagielski ankom for at indlede forhandlingernes tredje runde. Reuter, UPI, AFP, AP, New York Times, Stern, Le Monde, Newsweek, Observer, Sunday Times og mange andre af tidens toneangivende medier var mødt op for at dække udviklingen i én af verdens mest omtalte strejker.

Og meget apropos var det første emne den skrappe censur i landet og den manglende ytringsfrihed – retten til at sige sin mening uden at blive fængslet. Regeringens rådgiver startede med at fortælle, at censuren var en del af systemet, og at den var nødvendig af hensyn til nationens interesser og et værn mod udenlandsk infiltrering. Men de argumenter vandt ikke megen gehør blandt de strejkendes repræsentanter.

Lech Walesa gik direkte videre og spurgte, hvorfor otte medlemmer af KOR var blevet anholdt for at hjælpe de strejkende på værftet, når man nu talte så meget om ytringsfrihed og samarbejde. Vicestatschefen blev i en direkte henvendelse bedt om at svare på et principielt spørgsmål:

”Skal vores system defineres som et demokrati eller som en politistat? Hvilke garantier har vi for, at den slags ikke vil gentage sig? I vores samfund er der en frygt for at lukke munden op.

Og den må vi se at udrydde …” Talen blev afbrudt af tilråb fra salen, der bakkede synspunktet op: ”Folk i Indenrigsministeriet håner de troende.

Min kone blev fyret som sygeplejerske, fordi vores søn søgte optagelse på præsteseminariet. Omfatter ordet landsmænd ikke alle?” spurgte den vrede tilhører fra salen. Jagielski tog kritikken og tilråbene med ro og sagde, at hans holdning til tro havde han givet udtryk for, og man kunne bare se, hvor mange der gik i kirke.

Der kommer tusindvis af mennesker, selv medlemmer af kommunistpartiet. ”Jeg benægter ikke, at overtrædelse af loven finder sted, men hvis den slags overgreb forekommer, må de skyldige drages til ansvar,” sagde Jagielski. ”I kender godt sandheden,” sagde flere fra salen.

Forhandlingerne afbrydes af ny mistillid

Lech Walesa fik nu besked fra biskoppens pressebureau om, at myndighederne mod kirkens vilje og viden havde sammenklippet det interview, der i går var blevet bragt på tv med primas Stefan Wyszynski, så det fremstod, som om kirken støttede myndighederne imod de strejkende.

”Det er ren manipulation i forsøget på at vende folkestemningen,” sagde Lech Walesa. Men myndighedernes manøvre slog også fejl. Den fik den stik modsatte effekt og vakte i stedet stor harme i den katolske kirke verden over og blandt polakkerne.

På værftet betød det, at Walesa afbrød forhandlingerne med Jagielski, men han konkludede, at der var enighed om alle punkterne bortset fra punktet om de frie fagforeninger. Han krævede imidlertid også en forklaring på, hvad der var sket med det manipulerede tv-interview.

Lech Walesa var så oprørt, at han for første gang officielt truede regeringen med en generalstrejke. Jagielski foreslog at vise de udenlandske journalister bort fra forhandlingerne, men det afviste en enig strejkekomité. Jagielski foreslog at genoptage forhandlingerne efter et par timers pause, så han kunne undersøge, hvad der var sket med tv-indslaget, og hvordan man kunne komme videre med punkt 1.

Det skete om formiddagen, og imens lå hovedforhandlingerne helt stille. De strejkende og journalisterne ventede det meste af dagen på nyt fra regeringen. Den store hindring for en aftale var stadigvæk kravet om frie fagforeninger. Det gjorde Walesa klart for Jagielski inden de skiltes om formiddagen.

I løbet af aftenen så flere, at borgmesteren dukkede op værftet, men hurtigt forsvandt igen, efter at have informeret Walesa om, at det var svært at komme videre, før folkene i Warszawa havde taget en beslutning, og at det allerede var trukket ud flere gange.

Som modreaktion bekendtgjorde de strejkende, at betingelsen for at genoptage forhandlingerne var, at regeringen accepterede punkt 1 – de frie fagforeninger.

Imens kunne de strejkende glæde sig over, at solidariteten bredte sig, og at arbejdere på mere end 600 virksomheder havde nedlagt arbejdet og deponeret deres forhandlingsmandat på skibsværftet i Gdansk.

Bookmark and Share

Billedgalleri

Strejken dag for dag

Strejken på skibsværftet i Gdansk dag-for-dag, 14 - 31 august 1980.
INTERVIEW & CITATER OM SOLIDARNOSC
Uffe Ellemann-Jensen om Polen, Solidarnosc og Lech Walesa.jpg

Uffe Ellemann-Jensen:

'Polen spillede en helt afgørende rolle, for det var her, det hele begyndte for alvor. Det startede i Gdansk'.
Lech Walesa.jpg

Lech Walesa:

'Da kommunisterne greb ind med magt i december 1981 vidste jeg, at de havde tabt'.
Anker Jørgensen.jpg

Anker Jørgensen:

'Solidarnosc og solidaritet har betydet meget for det Europa, vi kender i dag'.
Jan Jakob Floryan.jpeg

Jan Jakob Floryan:

'Det var umuligt ikke at have sympati for Solidaritet i dets kamp mod kommunismen'.
Per Nyholm.jpg

Per Nyholm:

'Solidarnosc var det ægte udtryk for polakkernes sindelag, ønsker og håb'.
Personer
Lech Walesa.jpg

Lech Walesa

Første Solidarnosc formand og siden præsident i Polen.
Pave John Paul II.jpg

Pave John Paul II

Populær polsk pave i 27 år og en støtte for Solidarnosc
Wladysław Frasyniuk.jpg

Wladyslaw Frasyniuk

Solidarnosc aktivist fra 1980
Jerzy Borowczak.jpg

Jerzy Borowczak

Solidarnosc aktivist og medinitiativtager til stejken
Anna Walentynowicz.jpg

Anna Walentynowicz

Aktivist, hvis fyring udløste strejken på Lenin-skibsværftet i 1980.
Henryka Krzywonos..jpg

Henryka Krzywonos

Solidarnosc aktivist. Standsede sporvognene i Gdansk 15. august 1980.
Jerzy Popiełuszko..jpg

Jerzy Popieluszko

Præst og aktivist. Bortført og dræbt af sikkerhedspolitiet.
Henryk Jankowski...jpg

Henryk Jankowski

Præst, aktivist og medlem af Solidarnosc.
Bronislaw Geremek.jpg

Bronislaw Geremek

Forfatter og politiker. Rådgiver for Solidarnosc og Lech Walesa.
Wojciech Jaruzelski.jpg

Wojciech Jaruzelski

Polsk general, præsident og sidste regeringschef under kommunismen.
Bogdan Borusewicz.jpg

Bogdan Borusewicz

Journalist, redaktør og medstifter af Solidarnosc.
Bogdan Lis.jpg

Bogdan Lis

Politiker, medstifter af Solidarnosc og deltager i rundbords-samtalerne.
Jerzy-Buzek...jpg

Jerzy Buzek

Polsk politiker, Solidarnosc aktivist og redaktør.
Piotr Bartoszcze...jpg

Piotr Bartoszcze

Polsk landmand, en af lederne i Grøn Solidarnosc.
Roman Bartoszcze..jpg

Roman Bartoszcze

Polsk politiker, oppositions-aktivist.
Dariusz Kobzdej mindested.jpg

Dariusz Kobzdej

Polsk læge, oppositions-aktivist, politisk fange.
Zbigniew Bujak.jpg

Zbigniew Bujak

Medstifter af Solidarnosc og et symbol for polakkernes modstand.
Adam Michnik.jpg

Adam Michnik

Redaktør, politiker, medstifter af KOR og deltager i rundbordssamtalerne.
Tadeusz Mazowiecki.jpg

Tadeusz Mazowiecki

Premierminister i 1989. Politiker, redaktør og rådgiver for Solidarnosc.
Jacek Kuron.jpg

Jacek Kuron

Politiker og rådgiver for Solidarnosc og deltager i rundbordssamtalerne