Lech Walesa

Lech Walesa.jpg
Født 29. september 1943
Første Solidarnosc formand og siden præsident i Polen.

Mandag, 4 maj 2009

Lech Walesa

Lech Walesa var Solidarnosc’s første formand, er Nobel-pris vinder og tidligere præsident.

Lech Walesa blev født i Popowo i nærheden af Gdynia. Fra 1967 arbejdede Lech Walesa som elektriker på Lenin-skibsværftet i Gdansk og var aktiv i et officielt arbejderudvalg, hvor han var arbejdsmiljøinspektør.

Lech Walesa var en af de markante skikkelser på skibsværftet i Gdansk under den første strejke, der startede den 14. december 1970 og hvor arbejdere blev dræbt eller bortført af det hemmelige politi. Han undslap, men deltog i gadedemonstrationerne dagen efter og blev arresteret. Han blev senere løsladt. 

Lech Walesa blev fyret fra værftet i Gdansk i 1976 på grund af hans kritiske holdning til ledelsen og de kommunistiske fagforeninger, som var en del af værftet.

Lech Walesa fik derefter job på skibsreparationsværftet Zremb i nabobyen Gdynia. I juni 1978 blev han medlem af Kystens Frie Fagforeninger og blev fyret fra det nye værft et halvt år senere.

Fra januar 1979 var Lech Walesa med i redaktionen for oppositionstidsskriftet ’Kystens Arbejder’.

Lech Walesa arbejdede tæt sammen med KOR’s medlemmerne – Borusewicz, Gwiazda og Kuron. Han var en hyppig gæst i de kommunistiske varetægtsfængsler op gennem 70erne.

Lech Walesa var en af initiativtagerene og leder af strejken, som igen udbrød på Lenin skibsværftet i Gdansk den 14. august 1980. På det tidspunkt havde han ikke været ansat på værftet i fire år, men havde udviklet ideen om strejken sammen med tre unge mænd. De var stærkt utilfredse med ledelsens behandling af en anden fyret medarbejder, som de nu krævede genansat.

Den 16. august 1980 blev Lech Walesa formand for en fælles strejkekomite. Han stod i spidsen for forhandlingerne – først med de lokale myndigheder og værftets ledelse i Gdansk – siden med regeringen, da strejkerne havde bredt sig til hele Polen.

Den 31. august 1980 underskrev han en aftale med regeringen med 21 punkter, som bl.a. førte til dannelsen af de første frie fagforeninger i Warszawa-pagt landene. Han blev valgt som Solidarnosc første formand den 17. september, og forsøgte konstant med fredelige midler at opnå enighed og fremskridt sammen med regeringen. Men anstrengelserne var i første omgang forgæves.

Den 13. december 1981 erklærede den polske regering, efter pres fra Kreml i Moskva, krigsretstilstand i Polen, og Lech Walesa blev straks interneret. Solidarnosc blev forbudt samme dag, og Walesa fik tilbudt en lukrativ stilling i statsadministrationen, som han nægtede at tage imod. Han måtte blive i husarrest.

Den 14. november 1982 blev han endelig løsladt og begyndte at udføre illegalt arbejde for Solidarnosc. Trods regeringens mange forsøg på at miskreditere og mistænkeliggøre Lech Walesa, fik han den 5. oktober 1983 Nobels fredspris for, uden brug af vold, at have udfordret de kommunistiske magthavere.

I september 1986 dannede han et ’Midlertidigt Råd for NSZZ Solidarnosc’, som blev ansvarlig for at danne en ny organisation og opstille nye fælles målsætninger.

Den 25. oktober 1987 blev Lech Walesa formand for det officielle Nationale Eksekutive Udvalg (KKW) for NSZZ Solidarnosc. Lech Walesa var tilbage og støttede strejkerne i maj 1987 og august året efter på Lenin skibsværftet i Gdansk. Strejkerne åbnede op for drøftelser med regeringen, der betød, at en formel dialog gennem Rundbordssamtalerne, skulle føre til en fælles forståelse.

Lech Walesa deltog i alle Rundbords-forhandlinger mellem den 6. februar og 5. april 1989. Forhandlingerne førte til det første delvis frie valg i Polen, den 4. juni 1989.

Lech Walesa stillede ikke selv op i det første delvis frie parlamentsvalg senere på året, men Solidarnosc repræsentanter blev valgt ind på samtlige mulige pladser i Sejmen og Senatet.

Året efter meldte Lech Walesa sig som præsidentkandidat og fik en overbevisende valgsejr den 9. december 1990. Lech Walesa blev indsat som Polens præsident den 22. december 1990. I december 1995 tabte han embedet til Aleksander Kwasniewski og opnåede selv kun støtte fra 1 % af vælgerne.

I dag er den tidligere præsident leder af Lech Walesa institutet i Gdansk og han deltager i internationalt og nationalt arbejde for demokrati og menneskerettigheder.

I 2008 var det 25 år siden, at Lech Walesa modtog Nobels Fredspris, og polennu.dk var med til festlighederne i Gdansk i starten af december 2008.

 

Bookmark and Share

Billedgalleri

Strejken dag for dag

Strejken på skibsværftet i Gdansk dag-for-dag, 14 - 31 august 1980.
INTERVIEW & CITATER OM SOLIDARNOSC
Uffe Ellemann-Jensen om Polen, Solidarnosc og Lech Walesa.jpg

Uffe Ellemann-Jensen:

'Polen spillede en helt afgørende rolle, for det var her, det hele begyndte for alvor. Det startede i Gdansk'.
Lech Walesa.jpg

Lech Walesa:

'Da kommunisterne greb ind med magt i december 1981 vidste jeg, at de havde tabt'.
Anker Jørgensen.jpg

Anker Jørgensen:

'Solidarnosc og solidaritet har betydet meget for det Europa, vi kender i dag'.
Jan Jakob Floryan.jpeg

Jan Jakob Floryan:

'Det var umuligt ikke at have sympati for Solidaritet i dets kamp mod kommunismen'.
Per Nyholm.jpg

Per Nyholm:

'Solidarnosc var det ægte udtryk for polakkernes sindelag, ønsker og håb'.
Personer
Lech Walesa.jpg

Lech Walesa

Første Solidarnosc formand og siden præsident i Polen.
Pave John Paul II.jpg

Pave John Paul II

Populær polsk pave i 27 år og en støtte for Solidarnosc
Wladysław Frasyniuk.jpg

Wladyslaw Frasyniuk

Solidarnosc aktivist fra 1980
Jerzy Borowczak.jpg

Jerzy Borowczak

Solidarnosc aktivist og medinitiativtager til stejken
Anna Walentynowicz.jpg

Anna Walentynowicz

Aktivist, hvis fyring udløste strejken på Lenin-skibsværftet i 1980.
Henryka Krzywonos..jpg

Henryka Krzywonos

Solidarnosc aktivist. Standsede sporvognene i Gdansk 15. august 1980.
Jerzy Popiełuszko..jpg

Jerzy Popieluszko

Præst og aktivist. Bortført og dræbt af sikkerhedspolitiet.
Henryk Jankowski...jpg

Henryk Jankowski

Præst, aktivist og medlem af Solidarnosc.
Bronislaw Geremek.jpg

Bronislaw Geremek

Forfatter og politiker. Rådgiver for Solidarnosc og Lech Walesa.
Wojciech Jaruzelski.jpg

Wojciech Jaruzelski

Polsk general, præsident og sidste regeringschef under kommunismen.
Bogdan Borusewicz.jpg

Bogdan Borusewicz

Journalist, redaktør og medstifter af Solidarnosc.
Bogdan Lis.jpg

Bogdan Lis

Politiker, medstifter af Solidarnosc og deltager i rundbords-samtalerne.
Jerzy-Buzek...jpg

Jerzy Buzek

Polsk politiker, Solidarnosc aktivist og redaktør.
Piotr Bartoszcze...jpg

Piotr Bartoszcze

Polsk landmand, en af lederne i Grøn Solidarnosc.
Roman Bartoszcze..jpg

Roman Bartoszcze

Polsk politiker, oppositions-aktivist.
Dariusz Kobzdej mindested.jpg

Dariusz Kobzdej

Polsk læge, oppositions-aktivist, politisk fange.
Zbigniew Bujak.jpg

Zbigniew Bujak

Medstifter af Solidarnosc og et symbol for polakkernes modstand.
Adam Michnik.jpg

Adam Michnik

Redaktør, politiker, medstifter af KOR og deltager i rundbordssamtalerne.
Tadeusz Mazowiecki.jpg

Tadeusz Mazowiecki

Premierminister i 1989. Politiker, redaktør og rådgiver for Solidarnosc.
Jacek Kuron.jpg

Jacek Kuron

Politiker og rådgiver for Solidarnosc og deltager i rundbordssamtalerne