Hvordan troede du det ville gå for Solidarnosc efter den 31. august 1980?

Jeg forudså tre faser i den udvikling, som Solidarnosc skulle igennem. Den første fase bestod i, at vi skulle samle så mange mennesker til organisationen, som overhovedet muligt. Jo flere vi var, desto bedre var det for resultatet.

Det handlede om at gøre Solidarnosc til en stor folkelig bevægelse, så det blev svært for myndighederne at stoppe os. Den anden fase bestod i splittelse. Det er klart, at når vi havde samlet så mange mennesker omkring os, så kom der også mange med vidt forskellige baggrund og holdninger.

Det viste sig naturligt nok, da det praktiske arbejde skulle i gang. Det var politisk pluralisme og demokrati, som blev den naturlige konsekvens. Jeg vidste også, at kommunismen ikke ville overleve, og dét, som jeg var mest bange for på dét tidspunkt, var, at den skulle blive afløst af kapitalismen.

Jeg talte ikke højt om det men vidste, at det ville blive konsekvensen, når kommunisterne var færdige. Den tredje fase, jeg kunne se, var, at vi ville samles igen efter splittelsen og blive mere velorganiserede med politikere, der skulle regere, fagforeningsfolk, der skulle forsvare arbejdernes rettigheder, og så videre.

Oppositionens medlemmer ville organisere sig inden for alle områder af samfundslivet.

Hvad troede du efter den 13. december 1981 (krigsretstilstanden indføres)?

Jeg vidste, at indførelsen af krigsretstilstanden var den sidste pind til kommunismens ligkiste. At sætte militæret og politiet brutalt ind mod et samlet folk ville ingen systemer kunne overleve i længden. Jeg vidste, at det ville føre til kommunismens fald.

Hvad eller hvem har været den største hindring for en demokratisk udvikling?

Jeg vil ikke nævne nogen navne, men generelt var vores største trussel de skræmmekampagner og den populisme, der nemt opstår om en succesfuld organisation.

Hvad eller hvem har betydet mest for den demokratiske udvikling i landet?

Man kan ikke fremhæve nogen grupper eller enkeltpersoner frem for andre. Det var en proces, hvor mange mennesker deltog, hver med deres bidrag. Det rigtigste svar er, at alle, som deltog i den demokratiske bevægelse eller støttede den, spillede en vigtig rolle for forandringsprocessen i Polen. Det var en kæde af begivenheder, hvor alles hjælp – også den udefra – havde betydning. Men man kan ikke pege på en person eller en organisation.

Hvad kendte du til Danmark i 1980?

Jeg vidste ikke ret meget om Danmark dengang. Men jeg var klar over, at danskerne støttede os i kampen for demokrati, og jeg vidste, at der generelt var en stor interesse og opbakning fra danskernes side – de var solidariske.

Hvad har Solidarnosc betydet for de kommunistiske regimers sammenbrud i Østeuropa og Sovjetunionens kollaps efter din mening?

Det er klart, at den indflydelse som Solidarnosc og Pave Johannes Paul II havde på udviklingen af situationen i Øst- og Centraleuropa, var afgørende. Hvis det ikke var for Solidarnosc og Paven, ville der stadig være kommunisme i Europa.

Det vil være ligesom i Nordkorea, Vietnam og på Cuba. Det var os, der slog tænderne ud på kommunisterne!

Hvad mener du om globaliseringen?

– Globaliseringen kræver af os, at vi skaber permanente, globale strukturer. En slags fælles parlament, regering og ministerier samt et forsvarssystem, der sikrer fred og økologisk balance i den nye verden.

Det EU og det FN, som vi kender i dag, er ikke gearet til vor tid. Og jeg mener, at tiden er inde til, at begge instanser reorganiseres.

Hvad mener du om de store internationale organisationer?

EU, FN og mange andre instanser er ikke længere tidssvarende, selvom man på ingen måde skal betvivle resultaterne af deres historiske arbejde. Men vi er i en anden tid nu.

Vores eneste chance i fremtiden er samarbejde, dialog og international solidaritet. Det er den eneste løsning, hvis vi skal overvinde de voksende sociale uligheder og frustrationer, som fører til uro, konflikter -og til terrorisme.

FN bør reformeres, så det udvikler sig til et globalt, troværdigt parlament.

Hvordan kommer Europa videre?

Det er på de menneskelige ressourcer og værdier, vi skal bygge nye systemer og strukturer til samarbejde. Vi har brug for en ny vision omkring værdier i denne globale verden.

- En verden, hvor hovedelementet er det enkelte menneske, som er styret af egne behov. Lige nu går udviklingen i den anden retning. Med mere lovgivning, mere bureaukrati og mere ubalance er Europa ikke på rette vej - tværtimod.

Afstemningerne har allerede vist den angst, som europæerne lider af, overfor deres nabolande.